KRIGEN I 1864
YOUR LINK HERE:
http://youtube.com/watch?v=lObJjRISIRA
Hej Wtf'ere! Hvad synes du var mest interessant ved krigen i 1864? Læg dit svar i kommentarfeltet og tak fordi du så med! • --------------------------------------------------------------- • FØLG MIG OGSÅ PÅ • INSTA: / wtferdet • FACEBOOK: http://fb.me/WTFErDet/ • --------------------------------------------------------------- • Krigen i 1864 var en af de første krige af den tysk forening som foregik omkring det 19. århundrede. Krigen har faktisk andre navne, bl.a. den danske krig i 1864, den anden slesvigskrig, og . Men denne her krig, ligesom alle andre krige, havde en række grunde til det overhovedet startede. Så lade os undersøge hvorfor. • For det første, havde russerne et ønske om at gøre Hertugdømmerne Holstein, slesvig og launburg til en del af preussen. Preussen betragtede det som et skridt i at frembringe en samlet tysk nation, med preussen. I stedet for østrig. Men for at forstå hvad krigen i 1864 gik ud på, så skal vi først undersøge den historiske baggrund for, hvad der førte til krigen i det første omgang, især den forening der eksisterede mellem de to hertugdømmer og Danmark. • Ok, det hele startet i 1448, for det var nemlig det år hvor Christian d. 1 som er grev af oldenburg, kongen af Danmark og han arvet endda titlen som hertug over slesvig og holstein. På det tidspunkt havde christian lovet hertugdømmene at de ville forblive seperate. Foreningen mellem hertugdømmene og kongeriget var dog kun en personlig forening pga hertugen af slesvig- holsten blev kongen af Danmark. For det andet, kunne kvinder ifølge det gamle feduale system regere i Danmark, og både i hertugdømmerne og i det danske kongerige, udviklede nationalisme og liberalisme, i det 19 århundrede. På et tidspunkt samarbejdede både tyske og danske liberale, men i 1848, var deres mål så forskellige, at det endte med de udviklet sig til nationalistiske modsætninger. Derefter ønskede danske nationalister at kongen af Danmark formelt skulle tage de tre hertugdømmer, Schleswig, holstein og launburg og gøre dem en del af det danske kongerige. Derimod ønskede tyske nationalister at overtage de tre hertugdømmer. Fordi de 3 hertugdømmer allerde i forvejen kunne Sproget. • Det nationale parti i Danmark følte dog, at Slesvig var en del af det danske kongerige - og også fordi at foreningen mellem Slesvig og Holstein ikke kunne retfærdiggøres ved enten lov eller historie. Det danske Kongerige var under Lex Regia-loven i 1665, der fastslog, at den kongelige linje kunne overføres gennem den kvindelige branche af den kongelige familie. Hertugdømmerne var imidlertid ikke under denne lov, hvilket betød, at de nærmeste mandlige arvinger til den danske konge, havde ret til at herske over hertugdømmerne. • Men det tog en helt anden drejning i Januar 1848, for det var der Christian d. 8 døde, og det afsluttede dermed den danske kongelinje baseret på mandlige arving, og resulterede i en revolution, der krævede, at hertugdømmene skulle være forenet med Danmark. Revolutionen resulteret i at mange mennesker endte med at l støtte for uafhængighed fra Danmark, og tæt tilknytning til det tyske forbund, efter at de havde modtaget støtte fra den preussiske regering. Opstanden førte til den første slesvigskrig mellem Danmark og Preussen, krigen varede i tre år og blev først afsluttet i 1850, da stormagterne, herunder Storbritannien, Frankrig, Sverige, Østrig og Russland, pressede Preussen til at acceptere og underskrive London-protokollen den 8. maj, 1852. Efter den første krig over hertugdømmerne var slut, ville de tre hertugdømmer have ret til at deltage i det tyske forbund, hvilket Holstein og Lauenburg gjorde. Den 30. marts 1863, udelukkede den danske regering, Holstein fra det danske monarki, det skete dog ved en kongelig ordre kaldet marts-patentet. Den 15. november, døde Frederik d.8 pludselig, han var Danmarks konge i den tid, han døde før han gav den nye forfatning sin godkendelse, og da han var den sidste mand i det danske kongelige hus, endte det med at skabe konflikter mellem Danmark og dens naboer. I overensstemmelse med London-traktaten og den danske lov om arv fra 1853, blev han efterfulgt af Prins Christian kaldt kong Christian IX. Det første spørgsmål, der konfronterede den nye konge var, om han skulle underskrive den nye forfatning eller ej. Dette spørgsmål blev yderligere kompliceret, fordi han ønskede at bevare hele folks venskab, men han tvivlet på samme tid om det var en god ide. Desuden, ville han ikke fremmedgøre hertugdømmernes folk, og han ønskede heller ikke at fremmedgøre danskerne. Ministeriet opfordrede kongen til at underskrive forfatningen, og det var der også gjorde han til sidst endte med at underskrive den. • Kong Frederiks død komplicerede spørgsmålet om Slesvigs særlige rettigheder.
#############################
